Bag om tifoen

Posted by:

Hvad er en TIFO?

Tifo er en forkortelse, eller forenkling, af ordet tifosi, som betyder passionerede supportere eller fans. Men i hverdagstale bruges ordet tifo, som en betegnelse for en særpræget eller spektakulær mosaik/maleri/anden koreografi udført af tifosier på tribunen.

Vojens TIFO Crew har i lang tid villet lave en stor og særpræget tifo, som vi så i søndags (d. 22 marts 2015) mod White Hawks, men vi har været usikre på om vi magtede det og om mentaliteten i Vojens var til det. Her må vi bagefter sige, “Ja, vi magtede det og JA, mentaliteten i Vojens kan i DEN grad magte at udføre en tifo af denne kaliber”.

Alle, lige fra SønderjyskE Ishockey Support, som ydede en stor økonomisk hjælp, til de mange frivillige der hjalp til med at få malet, skal have et enormt bifald og tak med på vejen!

 

Kort om tifoen

Ideen bag tifoen var i alt sin enkelthed at have fokus på den process som Vojens har gennemgået i løbet af tiden.

Det første banner symboliserer tiden i Vojens IK, med spillere som George Galbraith, Mario Simioni og Jan Jensen. Ja, der er mange andre vi kunne have valgt, men vi spurgte faktisk ind til billeder (som jo var en nødvendighed for at vi kunne male spillerne), samt hvem folk forbandt med VIK-tiden, og dette lagde grobund for valget af spillere.

Det midterste banner med fire logoer, er symbolet på transitionen fra VIK til SE og derudover et TIFO crew logo, da vi har stået for at få stablet tifoen på benene, samt et SIS logo, da TIFO Crew og SIS er tæt forbundne og TIFOet aldrig ville være blevet til noget, uden den ene af de her to grupper.

Det tredje og sidste banner symboliserer, som i nok har gættet, tiden i SE.Spillerne Kim Lykkeskov, Dino (Dean Fedorchuck) og Alfie Michaud. Igen er der mange der kunne vælges. Men efter samme grundlag, som banner 1, blev de 3 spillere valgt.

Teksten: “SANDE LEGENDER GLEMMES ALDRIG – VOJENS IK”  Siger sig selv, Vojens har en stolt hockeytradition og giver spillerne alt hvad de har i sig, så glemmes de aldrig i Vojens. Dermed en opfordring til at give den 110% i slutspillet i år!

 

\\Vojens TIFO Crew.

**********************************************************************

Vi husker lige folk på at følgende t-shirt kun kan bestilles indtil på fredag.

a069a21982505624bfa63d1ec58ee5cc http://www.icehockeyfan.com/produkt/1963-t-shirt/

 

 

 

 

 

**********************************************************************

Billederne herunder er taget af Annemette Stollig!

0
  Relaterede artikler
  • No related posts found.

Add a Comment